Analyser af drikkevand
Analyse af drikkevand fra brønde og boringer - egenkontrol.
Har du brug for at få lavet en drikkevandsanalyse i din private boring, eller kræver køber at du får foretaget en drikkevandsprøve af husets boring, så bør du få en forenklet kontrol af drikkevandsprøven.
Vi sender faktura for analysen når vi sender flaskerne til dig.
Ved undersøgelsen analyseres der for en række parametre:
1. Vandets udseende og lugt (subjektiv bedømmelse).
2. Ledningsevne.
3. Nitrat (nitratindholdet må højst være 50 mg pr. liter).
4. pH (skal helst ligge mellem 7,0 og 8,5).
5. Coliforme bakterier (der må ikke kunne påvises coliforme bakterier).
6. E. coli (der må ikke kunne påvises Escherichia coli).
Vejledning for prøveudtagelser:
1 - Lad vandet løbe i ca. 10 min, inden du udtager prøven.
2 - Tag sterile handsker på, før at du åbner flasken. Du må ikke røre ved kapslen eller med dine hænder uden handsker! Undgå at berøre kapslen indvendigt, og rør ikke ved flaskehalsen.
3 - Stil flasken under en vandhane, fyld flasken helt op og skru bagefter kapslen på.
4 - Prøven sendes til laboratoriet med det samme.
Transport af prøver.
Prøverne skal transporteres køligt, helst ved en temperatur på 5 °C +/- 3 °C. Efter transport opbevares prøverne ved max. 5 °C. Prøverne må ikke fryses! Yderligere skal opbevaringen foregå hygiejnisk optimalt, således at flaskerne ikke kontamineres udvendigt.
Pris for overnævnte analyse er 480 kr. (prisen inkluderer ikke flasker og forsendelsen).
Bestil udtagning af prøver/flasken her: